Coaching case story

Case stories og udtalelser er skabt på baggrund af besvarelser i forbindelse med evaluering efter 3 måneders coaching.

"Man kan hvad man vil!"

 

Jacob Gurevitsch

Jacob Gurevitsch case story

Hvorfor valgte du coaching?

”Coaching blev introduceret I mit liv på et, tror jeg, helt perfekt tidspunkt. 
Fordi mit liv er gået fra at være et rent ”musiker-liv” til en kombination mellem musik og business, har timingen været perfekt. Jeg har fået nogle bedre redskaber at arbejde med rent praktisk, og samtidig er blevet mere emotionel bevidst om hvad mit ”nye” liv kan og skal indeholde.

Bevidstgørelse, struktur og en lyst og tro på at jeg kan hvad jeg vil.”

Mål & planer, hvilke var opnået og hvilke var ikke?

”Jeg er meget tilfreds med at have opnået det overordnede mål, som handler om hvor jeg er på vej hen i livet. Jeg er blevet meget mere bevidst om hvad JEG vil og hvad jeg skal placere på hylderne i mit liv, for at jeg blive et lykkeligt og bedre menneske.

Sætningen ”Man må selv sætte sit liv i scene for at blive herre over sig  selv”, har fået stor betydning i mit liv, da jeg i stigende grad lever et meget mere aktivt liv (ikke i sportslig henseende!). Jeg er i lang mindre grad en tidligere afhængig  af andre mennesker, og harvirkelig opdaget at det at selv stilling til ting, og sætte ting i gang i livet, som udspringer fra lyst og passion, er langt mere tilfredsstillende end at være ”slave” af andre mennesker.

Vejen er ganske givet fyldt med huller og bumper, men langt mere tilfredsstillende.

På det mere praktiske plan, føler jeg at jeg er blevet bedre til at strukturere min hverdag. Jeg er begyndt at overvinde nogle dumme ”it-skræk-berørings-angst”, og det føles godt. Jeg tror også at jeg er blevet bedre til at overskue ting, dvs at få anskuet tingene mere nøgterne og mindre emotionelt, feks at se tingene som små kasser der skal løses, i stedet for en pærevælling af uoverskuelige problemer.

Hvad jeg føler jeg har syltet en smule, har været den spanske guitar.  Jeg ville gerne have fokuseret lidt mere på den, men det sker bl.a. d. 22 marts, også håber jeg at det bringer noget gejst med sig!”

Hvad har du fået ud af coaching? Hvad har du lært om dig selv?

Jeg har lært at man kan alt hvad man vil! en floskel!!, men ikke desto mindre har jeg erfaret at man 100 % selv bestemmer hvilken retning livet skal have. Denne retning er bl.a. drevet af inspiration, passion, nysgerrighed og eftertænksomhed, samt lysten til at have et frit liv, både økonomisk og kreativt.

Jeg oplever en styrket selvtillid omkring hvad jeg kan/vil og ikke kan/vil. Troen på at tingene bliver til noget er blevet væsentligt styrket.”

Hvad har du lært om at sætte mål?

”Mål er vigtige fordi de giver dig et overordnet focus på vejen i livet, både de langsigtede og de  kortsigtede. Ens målsætninger skulle meget gerne udspringe fra ens passion og lyst. Dvs det at sætte mål for sig selv giver dig en retning, i stedet for at famle i blinde. Man har altså noget at arbejde hen imod, i stedet for at den ene uge bare tager den anden. ”  

Har du opnået personlig ROI; Return on investment; i form af tid/ udgifter?

”Selv om jeg godt kunne have udviklet mig bedre på nogle punkter , er jeg meget glad for hvordan coachingforløbet har påvirket mit liv. Jeg føler bestemt at jeg har opnået ”retuen of investment” for den forgangne periode.

Det vigtigste det er sket for mig, er afgjort at jeg har fundet en bedre retning i livet, primært i forbindelse med mit job, og den afklaring har været med til at kunne sætte meget bedre mål med  med livet. Klarhed omkring ens talenter og passion, giver et meget mere klart fokus.”

Hvordan har coaching forløbet været? 

”Jeg føler det har været meget nemt at blive coached. Jeg føler ikke jeg har haft problemer med at åbne op for mindre populære emner! Jeg har ligeledes synes at det har været meget  privilegeret at blive coached, da alt rør sig om min helt egen akse. Jeg er i centrum, ligesom jeg jo også er i mit liv, det har været luksus.

Det har føltes godt når man finder ud af nogle ting der kan optimere ens liv, hvad enten der  er i arbejdsøjemed eller på privat fronten. Det er vel nok de redskaber jeg tidligere omtalte.” 

Noget andet du mangler at sige? 

Det er vist mig der takker!, for et rigtigt dejligt coaching forløb. Samtidig med at det har varet rigtigt dejligt at lare dig bedre at kende, Du er jo praktisk talt family!! Jeg kan allerede nu sige at jeg meget gerne vil coaches igen, om et par maneder eller saa og eftersom jeg maa siges at have varet yderst tilfreds med min coach, er der vist ingen som helst grund til at finde en ny...

 

Billede af Jacob Gurevitsch
Billede af Jacob Gurevitsch

http://www.quietplease.dk/
Jacob Gurevitsch
Musiker, Direktør

KBH

GOODMORNING Coaching | Skydebanegade 8, 3. sal | DK 1709 København | T +45 4050 2350 | info@goodmorning-coaching.dk
www.goodmorning-coaching.dk