Jan Brandi case story
Hvorfor valgte du coaching?
Da vi mødtes fik du forklaret præcist hvad Coaching går ud på - og så blev jeg hooked!
Hvordan har coachingforløbet været?
I starten var det vildt svært – noget nyt som man aldrig havde prøvet før. Ligesom at starte i skole. Øvelserne her og de mange ting jeg også har gjort alene. På det tidspunkt havde jeg ingen hverdag – så du krævede af mig at jeg fik en.
Jeg har KUN været oppe med MASSER af energi – altid smilet frem og tilbage fra coaching. Kom igennem de ting vi har snakket om med gejst. Der har ikke været noget urealistisk i det og det har ikke været svært at være ærlig.
Hvad er de 3 vigtigste ting du har lært?
At tro på mig selv. Har virkelig set så mange positive elementer i mig – både overfor mig selv og for andre.
En anden ting er at jeg ikke længere er bange for at lave fejl. Når jeg står i en situation er det okay at fejle for det gør alle mennesker. Det betyder mest af alt at man bliver bedre til det man fejler i; så tænker man ikke så meget over det man siger eller gør – man ikke er bange for at fejle: Nu spiller jeg bold! Og der er nok ikke så langt fra drømme til virkelighed.
Jeg har taget ansvar for mit liv - både i forhold til familie og venner. Blevet klar over at jeg KAN tage ansvar for enhver situation! At jeg rent faktisk glæder mig til at være/ snakke sammen med min familie.
Hvad er de 3 største sejre?
Det første er at jeg ikke frygter nogen form for jobsituation mere; har været til 3 forskellige jobsamtaler og fået dem alle; (og det uden relevant erfaring eller uddannelse).
Det har helt klart været en sejr at få en sundere hverdag - med masser af træning, det er vigtigt at jeg er begyndt at tænke mere på mit helbred. Ser mennesker der giver mig en masse; der er super gode for mig.
At jeg nu omringer mig med mennesker (familie, kæreste, venner) som jeg holder af og elsker. Jeg er blevet bedre til stort set alt.
Har du manglet mere support i form af opfølgning på dine udfordringer i løbet af ugen?
For det første var det til at overskue. Har ikke følt noget egentlig pres fra din side. Tingene jeg skulle gøre kom mere og mere ind i min rutine. Hvis du havde trykket mere var jeg blevet træt af det og evt. kastet det væk.
Har stadig masser af vores rutiner inde i mit liv - det holder mig sund, inspireret og glad.
Mål & planer, hvilke var opnået og hvilke var ikke?
1) Job: Ja, for helvede! Jeg har i den grad nået målet med jobbet; jeg kan få det og præsterer det jeg skal.
2) Musik: Der mangler lidt; derved ikke være sagt at jeg ikke har nået målet. Da jeg startede hos dig havde jeg opgivet målet. Nu spiller jeg nogle gange om måneden, sidder stadig og laver musik. Har kontakt til flere mennesker som både kan og vil hjælpe mig med det. Drømmen har jeg tilbage! Den er 100% tilbage – det er DET jeg vil!
3) Økonomi: Det går strålende. Da vi mødtes tog det al min energi - tænkte på det hver eneste dag, det fyldte alt, alt for meget!
4) Privatliv: Jeg kan ikke ønske mig noget bedre, har de mest fantastiske forældre og familie – det har jeg fundet ud af nu. Målet er nået! Har aldrig elsket en kæreste så meget som nu, aldrig været så bundærlig i et forhold før.
5) Selvfølelse: Jeg føler jeg er noget værd – hver eneste dag! Da jeg fandt ud af hvor mange mennesker der holdt af mig og var glade for mig. Har masser at give til de mennesker omkring mig - overskud i den grad! Folk jeg ikke har mødt i lang tid fortæller mine venner: ”Shit hvor har Brandi forandret sig til noget positivt!”
Kan du beskrive følelsen af dig selv, fra før til nu?
Gik fra at være en noget forvirret person, som ikke vidste hvad han lavede, som bare fulgte andre folks vilje. Til at være glad og mest af alt positiv; drømmer meget om fremtiden. Jeg glæder mig til at se hvad der sker i fremtiden!! Jeg går og føler mig heldig!
Hvad er det vigtigste der er sket med dig?
Det vigtigste der er sket er at jeg fortæller folk hvor meget jeg holder af dem.
Har du opnået personlig ROI (Return on investment) i form af tid/ udgifter?
Ja! Det har jeg! Over alle forventninger!
Hvordan skulle coachingen blive bedre til en evt. ny omgang?
Det var så godt at det var så afslappet - det vigtigste for mig var at det var afslappet.
Kritik af din coach?
Du er nok lige lidt for positiv nogle gange og har et svar til alt. Det er irriterende at stille et spørgsmål, som du sender tilbage og så kommer svaret fra mig selv.
Kunne du tænke dig at blive coached igen - og på hvad?
JA! Hvad kan jeg ikke sige lige nu - jeg har det pissegodt! Vi snakkes om et halvt år, så er der måske kommet noget der kunne arbejdes på.
Noget andet du mangler at sige?
Jeg er superglad for at have mødt dig og prøvet coaching. Jeg kan kun opfordre andre til at prøve det hvis de hænger lidt i bremsen med et eller andet. Og mest af alt anbefale Coaching – hos dig kiggede vi fremad og arbejdede kun på det positive!
|